Dansk
10 gode vaner til en bæredygtig livsstil
Hos Sinatur er vores mål at sætte positive aftryk – både hos vores gæster og på den verden, vi er en del af. Derfor arbejder vi hver dag både ambitiøst og målbart for at give mere til naturen og hinanden, end vi tager.
Inspirationen finder vi i den natur, vi er omgivet af, og vi har en klar holdning: Ansvaret for en bæredygtig verden er noget vi gerne vil have. Så vi kan inspirere hinanden til at handle.
Vi håber, at du vil dele de 10 tips med nogen, som også ønsker en mere bæredygtig livsstil og savner inspiration til nye vaner.
1
Ved at vælge dansk, kommer du automatisk lidt tættere på råvarerne og deres friskhed. De kommer direkte fra producenterne eller er velegnede til overvintring som fx rodfrugter. Du kan med fordel undgå råvarer, der har krydset kontinenter og oceaner for at havne i din kurv – især dem der kræver luftfart. De er ikke transporten værd, og deres klimaaftryk er alt for højt. Dyk i stedet ned i det danske udbud og sæsonernes skiften hen over året. Og selvom markerne er bare i marts og april, så opvejes det af sommerhalvårets eksplosive mangfoldighed.
2
Gør det til en vane at gå efter de bæredygtige og miljøcertificerede brands, der fokuserer på genanvendelige materialer og sikrer, at vi stræber efter miljømæssige og sociale standarder for bæredygtighed. Der findes ansvarlige mærkninger for alt fra chokolade til havemøbler – og hver gang, du vælger med omtanke for klode og mennesker, lægger industrien mærke til det.
Foto: Houe genanvender plastaffald fra Sinatur til produktion af nye møbler og produkter.
3
Du behøver ikke at være professionel landmand for at kunne få noget brugbart ud af et stykke jord. Faktisk kan meget også klares i en plantekasse – eller en spand på altanen. Du kan dyrke alt lige fra salat, tomater og peberfrugt til agurker, kartofler og jordbær i din egen have, hvis du har mod på det. Selv de dygtigste gulerodsavlere kan ikke slå den smag, der er i en gulerod, du lige har trukket op.
4
Vidste du, at hele 36 % af vores samlede madspild kommer fra private hjem? Det mÃ¥ vi kunne gøre bedre. Et simpelt og effektfuldt tip er at kigge i dit køleskab, nÃ¥r du skriver indkøbsliste. Tænk pÃ¥, at opskrifter er vejledende; stÃ¥r der grønkÃ¥l i opskriften, kan du fint bruge den rest grønkÃ¥l, du har i køleskabet i stedet for at købe nyt.Â
Foto: Øllebrød a la Haraldskær - Find opskriften her
5
Når du sorterer dit affald, kan materialerne genanvendes til nye produkter, og vi undgår, at værdifulde materialer ryger til forbrænding og går op i røg. Hvis alle danskere sorterer sit husholdningsaffald frem for at sende det til forbrænding, kan vi spare miljøet for 589.000 tons CO2- udledning hvert år.
6
Hvorfor altid købe nyt, når du kan shoppe genbrugsguld til billige penge og samtidig gøre noget godt for miljøet? Hvis vi alle nedbragte vores forbrug med bare 10 %, ville det gøre en kæmpe forskel.
7
Vi har ikke vandmangel i Danmark. Men hver liter vand, der kommer ud af din hane, er der brugt energi på at filtrere, ligesom det bliver renset, når det forlader dit hjem igen. Sluk for vandet, mens du sæber dig ind i badet, og sæt vand på køl i stedet for at lade vandet løbe, hvis du ikke er tilfreds med temperaturen i dit vandhanevand.
8
En LED-pære har over 8 gange længere levetid end glødepærer. Og med sparepærer kan du reducere strømforbruget med helt op til 75 %. Et sparetjek i din bolig er altid en god ide: Standby-lamper i skærme og WiFi, der aldrig slukkes, trækker strøm. Måske er det ikke nødvendigt – hele tiden?
9
Alene køer og grise står for mere end 18 % af Danmarks samlede udslip af drivhusgasser. Der er et massivt behov for, at vi nedbringer vores indtag af kød og i stedet får mere grønt på tallerkenerne. Og det betyder ikke, at du skal gå på kompromis med hverken smag eller æstetik. Tværtimod. Prøv at lade grøntsagerne spille hovedrollen og kødet være på siden. Se det som en udvidelse af dit repertoire, ikke en begrænsning.
10
En nem og hurtig måde at nedbringe dit eget CO2-forbrug er ved at tage cyklen, toget eller bussen, når du har mulighed for det. Et alternativ hertil kan også være, at du arrangerer samkørsel med andre, når I er flere, der skal til samme destination. Det er simpelt og effektfuldt.
Besøg Sinatur denne sommer!
Book selv dit møde eller konferenceophold
Få hjælp til booking af møder og konferencer
Booking af værelser eller ophold