Dansk
På Hotel Frederiksdal kan du nyde freden, fordybe dig i historien og fejre livet. Hotellet ligger nemlig som en perle mellem Furesøen, Bagsværd Sø og Lyngby Sø, som sammen med gamle kongeresidenser og hæsblæsende aktiviteter gør området til et attraktivt valg. Lyder det som noget for dig? Så lad weekendopholdet på Sjælland eller det romantiske ophold i rolige rammer gå til Hotel Frederiksdal, som er tæt på det hele.
Træd ind ad de mørke trædøre, mens den skovbevoksede omegn følger dig gennem de vidtstrakte vinduer. For her – tæt ved å, skov og sø – sørger de skønne omgivelser for dig ved at lægge en naturlig dæmper på hverdagens stress og jag.
Uanset om du ønsker et romantisk weekendophold, et skønt ophold med familien eller blot at blive indkvarteret på hyggelige værelser i dejlige omgivelser, så vil du ikke fortryde et weekendophold på sjællandske Hotel Frederiksdal. Mens det mørke træinteriør kaster konnotationer til romantiske kroophold, giver de dejlige værelser i naturlige farver samtidig en følelse af moderne luksus – alt imens du finder særlige gourmetoplevelser i hotellets anerkendte restaurant.
Sagt med andre ord har Hotel Frederiksdal altså alt — imens du er tæt på alt. Netop derfor er hotellet lig med et dejligt ophold og et helt naturligt valg, når du skal på et afslappet eventyr i den sjællandske natur.
Hotel Frederiksdal er historiske rammer og moderne innovation samlet under ét og samme tag. Frederik III har nemlig haft sommerresidens på den grønne egn, mens væggene for den historiske Frederiksdal Kro har været opsat helt samme sted, som dér hvor Sinaturs hotel står rankt i dag. Kroen nedbrændte i 1964, og derfor er det kun rejsestaldens spånbeklædte tag, der er bevaret.
Når dit weekendophold går til Hotel Frederiksdal, så kan du med fordel prøve at tage en slentretur langs Mølleåen for enden af det hvide hotel – i fodsporene på blandt andet dronning Sophie Amalie, der har nydt adskillige somre på egnen. Historien ligger dybt forankret her mellem søerne i Lyngby-området, og derfor har vi på Hotel Frederiksdal samlet dem med de nye, innovative tilgange. På den måde kan vi sørge for at passe endnu bedre på den omkringliggende historiske natur, der huser både hotelhaven, badeanlægget, bådudlejningen og bådfarten.
Uanset om du er på weekendophold eller nyder en romantisk overnatning på Hotel Frederiksdal, så er det rart at vide, at området har nok at byde på. Og dét har det. For udover den fantastiske natur og det kongelige efterslæt, der rummer et væld af historiske ranker, så ligger hotellet tæt på et væld af andre seværdigheder. Blandt andet kan du på mindre end 10 minutters kørsel nå til Lyngby Centrum, mens du på blot 15 minutter kan komme til København, hvor de bymæssige oplevelser står i kø.
Du kan også overvære de ikoniske spir, tårne, søjler og kobbertage på Kronborg Slot med en køretur på under 40 minutter, mens den livlige Dyrehave nemt kan besøges på cykel. Skal adrenalinen op i løbet af dit weekendophold eller den romantiske overnatning, så byder Frederiksdal Skovdistrikt på fire træklatringsbaner, mens Baadfarten for enden af hotellets terrasse tager dig ned fra højderne og sænker tempoet.
Idet øjnene bliver trætte, og kroppen trænger til hvile, kan du gå til ro på et af Frederiksdals naturskønne værelser. Her har vi farvesat væggene i naturens nuancer og tilføjet beroligende belysning til alle rum, så freden nemt kan sænke sig over dagens sidste timer. Et fantastisk ophold hos os skal nemlig give dig mulighed for at slappe af både nat og dag i skønne omgivelser.
Samtidig er sengene holdt i den reneste luksus, hvor både puder og dyner giver anledning til at dykke langt – og hurtigt – ned i drømmeland. Her er der nemlig bløde overflader, madrasser med masser af plads og elegant elevation, som kan løfte kroppen til lige netop den stilling, du sover allerbedst i.
Læs mere om de hjertevarme værelser, og vælg mellem enestående enkeltværelser med udsigt til skøn natur og en dejlig have, tidløse twin-værelser med separate senge, dejlige dobbeltværelser med privat altan og lyse luksusværelser i første parket til Mølleåen.
Hos Hotel Frederiksdal er morgenmad altid inkluderet i dit weekendophold. Det betyder, at du kan skåle dagen ind med dampende lokal kaffe, luftigt bagværk fra nabogården og en udsigt, du sent vil glemme.
Du kan også vælge at nyde flere af dagens måltider i hotellets særlige restaurant, der byder på helt særlige gastronomiske oplevelser. Vi sørger nemlig for at bygge alt mad, som vi serverer, op omkring egnens fantastiske råvarer, så du får et mageløst måltid både morgen, middag og aften. Samtidig kan du også vælge at nyde grillet grønt i det fri, mens kødet tilberedes og vinene skænkes. Vi gør nemlig gerne plads til dig på solterrassen eller nede ved den rislende åbred, så du kan sidde midt i den egn, der regerer på din tallerken, så du kan opleve naturen på en helt ny måde.
GÃ¥r weekendopholdet til Hotel Frederiksdal, vil vi glæde os til at byde dig velkommen i vores stemningsfulde restaurant, hvor de lyse lokaler inviterer indenfor til bÃ¥de natur- og smagsoplevelser, der gÃ¥r udover det sædvanlige.Â
Læs mere om restauranten, arrangementerne og den særlige mad, som vi er yderst stolte af.Â
Et lækkert ophold bør byde på mere en behagelig seng – i hvert fald hvis du spørger os. Derfor kan du hos os se frem til gode faciliteter, smukke omgivelser og mad i verdensklasse. Det er dermed nemt at se frem til gode oplevelser som en del af dit ophold – fra en rolig aften, hvor du nyder udsigten fra dit værelse, til en dag fyldt med alt det, Sjælland byder på.
Uanset hvad formålet med din overnatning på Sjælland er, ser vi frem til at gøre din oplevelse til noget helt særligt. Vi tror nemlig på, at det kan mærkes, at vi passer godt på hinanden og naturen. Fra at benytte grøn energi, have fokus på bæredygtighed og gå op i økologi, tilbyder vi et lækkert ophold på naturens præmisser.
Book selv dit møde eller konferenceophold
Få hjælp til booking af møder og konferencer
Booking af værelser eller ophold