Dansk
Lad stressen prelle af og tankerne vandre, mens du spadserer langs hvide sandstrande, cykler på historiske veje, hører åens rislen og nyder kolde forfriskninger i hjertevarme naturomgivelser. Hos Sinatur Hotel & Konference vil dit weekendophold i Jylland indeholde et væld af afstressende muligheder i naturen, som kan få dig helt ned i gear – uanset om du er på en familietur eller et romantisk weekendophold for to.
Spørgsmålet er bare: Skal dit weekendophold i Jylland være nær Herning eller Vejle? Sinatur Hotel & Konference har placeret hoteller i begge naturskønne områder, og du kan derfor læse meget mere om vores to jyske perler her på siden.
Sinaturs Hotel Haraldskær finder du midt i Sydjyllands grønne skov, bag gyldne klitter og kun få minutters kørsel fra Vejle by. Her vogter hotellet over nærområdet med sine grønne tilgange – hvilket du som gæst vil kunne mærke på den mest særlige vis. Vi forsøger nemlig at reducere vores CO2-aftryk ved at anvende grøn strøm og kun servere sæsonbestemt mad fra vores dørtrin i hotellets restaurant.
De grønne tilgange under Haraldskærs røde tegl er samtidig langt fra noget, der holder dig fra et luksus-weekendophold – tværtimod. Du vil blandt andet kunne nyde en lækker morgenbuffet i første parket til morgensolen, der kaster sit lys over områdets naturskønne omgivelser.
Efterfølgende kan du berige dit weekendophold med spændende oplevelser i smuk natur og komme tilbage til dampende gourmet om aftenen. Restauranten i Haraldskærs rummelige stuer og hyggelige kælder serverer nemlig kompromisløs mad dagen lang, der forkæler alle sanser ved at dufte spektakulært, smage fantastisk og se ganske magisk ud. Et hyggeligt ophold hos Haraldskær byder altså på både afslappet stemning og udsøgt mad i vores hyggelige restaurant.
Vil du gerne suge energien til dig fra den livlige bymidte? Opdage Vejles lokale seværdigheder på egen hånd? Eller udforske de charmerende sydjyske byer i eget tempo? Så er Hotel Haraldskær og dets nærområde et naturligt valg til dit næste weekendophold i Jylland.
Fra Hotel Haraldskær er der kun få kilometer til Vejles gamle bygninger og livlige luft. Her kan du gå på opdagelse i ukendte miljøer og få et friskt pust i hverdagen. Skal tempoet ned, så ligger der også charmerende opland rundt om Haraldskær, hvor du kan besøge alt fra stationsbyen Børkop og den hyggelige Egtved-by til Jelling, hvor du kan få et kig til de gamle Jellingesten. Du kan også tage på hyggelig kro eller tage på tur i de naturskønne omgivelser, du altid kan forvente at være omringet af, når du besøger et af vores hoteller.
Kommer du langvejs fra, eller går dit weekendophold videre til nye eventyr? Så ligger Hotel Haraldskær også kun 25 minutters kørsel fra Danmarks næststørste lufthavn i Billund. Nyd et skønt ophold hos os i afslappende omgivelser, inden turen går videre til nye destinationer.
Midt på den jyske hede, blandt farverige rhododendroner og i ly for bøgeskovens grønne skråninger, ligger Sinatur Hotel & Konferences Hotel Skarrildhus. Her vil du få et dejligt ophold med gode muligheder for skønne spadsereture langs Grejsdalen slyngende breder og historiske cykeleventyrer rundt til egnens fordumsskatter. Når du booker et weekendophold på Hotel Skarrildhus, er der derfor gode muligheder for at få det bedste weekendophold i de bedste omgivelser – du befinder dig nemlig midt i Danmarks Naturpark.
Hotel Skarrildhus er lig med idyl på den jyske hede samt mad, der harmonisk er sammensat af egnens egne skatte. Hotellets restaurant serverer nemlig gastronomi i særklasse af økologiske råvarer fra lokale leverandører. På den måde sætter hotellet et mindre klimaaftryk, mens maden stadig efterladte et stort indtryk hos dig – og det gælder naturligvis både den lækre morgenbuffet, eftermiddagskaffen og aftensmåltidet.
Er du til mageløse musikoplevelser, uberørte udsigter eller rolige rekreativer, der får dig til at koble fra? Så kan du nå det hele fra Hotel Skarrildhus og nærområdet. Med en kørsel på 20 minutter gennem det jyske landskab kan du nå den hyggelige stemning i Herning by, hvor alt fra specialbutikker og større musikevents kan underholde.
Du kan også følge åen til den rolige by Brande, hvor charmerende bygninger, snoede gader og opstemte områder kan agere kulisse for en god dagstur langt væk fra hverdagens stress. Nær hotellet kan du også nyde en spadseretur langs Karstoft Å eller starte dagen med en frisk fisketur på den store Skjern Å. Her hos Skarrildhus er det nærmest umuligt ikke at komme ned i tempo.
Uanset om du befinder dig i Hotel Haraldskærs hyggelige kælder eller blandt de historiske kulisser under Skarrildhus’ tage, så kan du være sikker på at indtage lækker mad, mens I nyder udsigten til enten lækre strande, bakkede landskaber eller brusende ådale.
Sinaturs to jyske hoteller er nemlig smukt beliggende midt i den danske natur – og netop derfor gør vi også alt for at holde den lige så naturskøn. Vi henter for eksempel svampe fra Haraldskær Skov i stedet for at få dem fløjet ind, og vi forsøder livet nær Herning med honning fra hotellets egne bistader. Samtidig kender vi alle vores genboer godt, og på den måde kan vi få kyllinger fra Hopballe Mølle og velhængte udskæringer fra flere af nabogårdene. Sådan, mener vi, der kommer det bedste ud af den omkringliggende natur – og netop derfor giver vi også tilbage ved at smide overskydende mad tilbage i komposten.
Sinaturs naturlige tilgange har indbragt Det Økologiske Spisemærke i sølv samt den eftertragtede Kursuslex Award for "Bedste Madkoncept" i 2019. Det betyder, at du kan se frem til mad, der er fremstillet af 60-90% økologiske råvarer. Så hvis du gerne vil prøve et weekendophold i Jylland på en oplagt destination? Så tag et kig på Sinaturs to jyske hoteller, Haraldskær og Skarrildhus. Her vil du komme ned i gear, mens du lader dig friste af det naturlige – der findes nemlig ikke noget bedre.
Er Jylland på din rejseplan, har vi to helt unikke hoteller, du kan lade batterierne op på. Uanset hvilket hotel du vælger, vil du få et dejligt ophold, der bygger på en afslappende atmosfære midt i den jyske natur. Tag på et romantisk weekendophold med din elskede, eller forkæl familien med masser af afslapning, god mad og skønne udsigter, hvor I kan få trukket vejret helt ned i maven og slippe hverdagens stress.
Book selv dit møde eller konferenceophold
Få hjælp til booking af møder og konferencer
Booking af værelser eller ophold