Book nu

Sinatur som ansvarlig virksomhed


Det er afgørende for os at drive hotel- og konferencesteder på en måde, der ikke driver rovdrift på naturen, men tværtimod finder løsninger, der respekterer naturen og hjælper den med at blomstre igen.

Siden Sinatur blev etableret som hotelkæde i 2007, har vi arbejdet med nedenstående indsatser, der har taget udgangspunkt i vores kerneværdier nærvær, gastronomi og natur, og som samtidig har været startskuddet til vores ambitiøse strategi for at drive hoteller på naturens præmisser

Vi har valgt, at vi hver dag gør alt, hvad vi kan, for at give mere tilbage til naturen og hinanden, end vi tager, derfor ønsker Sinatur at være en del af noget større men en lille del af klimaregnskabet.

Nederst på siden kan du se vores 2030-mål.

ESG Impact Rapport for Sinatur Hotel & Konference

I Sinaturs ESG Impact Rapport 2023 gør vi status over vores rejse mod at drive hoteller på naturens præmisser. ESG Impact Rapporten er udarbejdet i samme ånd, som vi driver vores seks hoteller – med et ønske om hele tiden at blive klogere og inspirere vores omverden. Det betyder, at vi må være ærlige omkring de ting, vi er i tvivl om, og de ting der er svære. 

I rapporten reflekterer vi over vores ambitioner og dokumenterer vores ansvarlige forretningsdrift, nu guidet af EU’s nye rapporteringsdirektiv, CSRD. Vi deler indsigter i, hvordan vores kerneværdier - nærvær, natur og gastronomi - har formet vores arbejde og resultater, og hvordan denne tilgang har været fundamentet for vores forretningsstrategi.

Opdag, hvordan vores engagement i bæredygtighed og ansvarlighed har udmøntet sig i konkrete resultater, og hvordan vores dedikerede medarbejdere har været drivkraften bag denne succes. Læs med og få et indblik i vores fortsatte rejse mod at blive en endnu mere ansvarlig hotelkæde.

Læs mere her

Sinaturs bæredygtige dilemmaer

Sinatur sætter fokus på de mange dilemmaer, der er ved at være en ambitiøs ansvarlig virksomhed med et bæredygtigt mindset. Vi har været på rejsen i mange år, og vi vil gerne dele vores erfaringer, udfordringer, bekymringer og sejre med omverden for at inspirere endnu flere til at komme i gang med at tage ansvar for den verden, de er en del af.

Læs mere

Certificeringer og mærkninger

Vi er Nordens første B-Corp certificerede hotelkædesom er en dokumentation på, at vi lever op til de højeste bæredygtige standarder indenfor miljømæssige og sociale forhold.

Vi er en del af UN Global Compacthvor vi forpligter os til at arbejde med Global Compacts 10 principper inden for menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø, anti-korruption og de 17 verdensmål.

Vi har et verificeret GHG-regnskab, hvilket vil sige, at vi har fået kortlagt vores CO2 udledning efter den internationale standard Greenhouse Gas Protocol.

Vi har det Økologiske Spisemærke i sølvsom er din garanti for at 60-90% af vores råvarer er økologiske.

PEFC-certificeret skov omkring Skarrildhus Sinatur Hotel & Konference. Skoven har været certificeret siden 2009. 

Vi er mærket med Green Keyder er turismens internationale miljømærke, som gives til turistvirksomheder, der gør en ekstra indsats for at beskytte miljøet.

Her kan du se vores ambitiøse 2030-mål

1. Vi køber kun danske fødevarer

Vi køber vores fødevarer hos leverandører, der er placeret så tæt på vores hoteller som muligt – uden at gå på kompromis med kvaliteten.

2. Alle produkter er certificerede og fra bæredygtige virksomheder

En væsentlig og ofte overset del af hotelbranchens træk på jordens ressourcer er de produkter, vi selv og vores gæster forbruger. Derfor har vi besluttet, at alle produkter skal være certificerede og komme fra bæredygtige virksomheder. Det er den bedste garanti for, at miljøbelastningen er så lille som mulig. 

3. Vi tager ansvar for biodiversiteten

Alle Sinatur-hoteller har en køkkenhave, hvor vi eksperimenterer med at dyrke fødevarer til brug i vores restauranter. Og vi vil tage et større ansvar for den del af fødevareproduktionen, der ikke er egen-produktion.

4. Vi er affaldsfrie, vi genbruger og genanvender alt

Sinatur vil gennem vores indkøb og drift sikre, at de produkter, vi forbruger, kan indgå i enten det biologiske eller det tekniske kredsløb. Det affald, der ikke indgår i direkte recirkulering eller genbrugssystemer, sorterer vi, så det kan bruges til produktion af nye produkter. Et godt eksempel er, at vi kræver af vores leverandører, at alle emballager skal kunne genanvendes.

5. Vi er klimapositive

Vi arbejder kontinuerligt og ambitiøst på at reducere energiforbruget fra driften af hotellerne. Vi ivil gerne være klimapositive og binde mere
CO2, end vi udleder.

6. Vi bruger vand med omtanke

Vi undgår vandspild og tager ansvar for vandkvaliteten for kommende generationer.

7. Vi er en inspirerende, mangfoldig og inkluderende arbejdsplads, som vores medarbejdere er glade for og stolte af

Sinatur arbejder også for social bæredygtighed. Vores grundsyn er, at alle mennesker har en rolle at spille og en plads at indtage i den store sammenhæng. Vi har respekt for hinanden som kolleger, og vi giver dem, der vil og deler vores kærlighed til naturen, mulighed for at bidrage og gøre en forskel.

8. Vi deler vores begejstring

Vi vil være naturens talerør, skabe opmærksomhed og invitere til handling. Vi ønsker at inspirere til, at både gæster, leverandører og samarbejdspartnere i lokalområdet deler vores glæde ved naturen.