Book nu

Skovsnogen - Deep Forest Artland

Oplev 80 kunstværker under skovens åbne himmel

Skovsnogen – eller Deep Forest Art Land, som skulpturparken også er kendt som – tager dig både med ud under åben himmel og ind i skovens stille dyb, hvor du kan se over 80 kunstværker. Tæt på Skarrildhus ligger Døvling Meldgaard Skov, der huser Skovsnogen Skulpturpark. Her kan vandrende fra nær og fjern bruge en dag i naturen og opleve vilde kunstinstallationer i skæret fra den omkringliggende egn.

 

Gå langs det bakkede terræn, hvor den tre kilometer lange skovsti tager dig forbi et væld af værker. På det snoede stiforløb vil du opleve forundring, forbavselse og ikke mindst forandring. Både skulpturerne og den omkringliggende skov er nemlig i konstant udvikling: Nogle værker vil roligt forgå med tiden, andre følger med egnens udvikling, mens en helt tredje part uforandret bliver stående.

Skovsnogen er den første danske skulpturpark, der udstiller eksperimenterende kunst på naturens præmisser. Derfor vil en dag i Skovsnogens artspace gøre dit ophold nær Herning til noget helt særligt.

Hvis du gerne vil have alle detaljer med, når du besøger Skovsnogen eller Deep Forest Art Land, kan du nemt booke en guidet tur. Så kan du få styr på, hvordan værker blev til, og hvad meningen helt præcist er med dem. Undervejs fortæller guiden nemlig om de udvalgte værker og tankerne bag Skovsnogen.

 

Selvom værkerne er tilpasset naturen, så sørger folkene bag Skovsnogen for, at turen også er tilpasset dine behov. Derfor er alle guidede ture pakket med lækre madkurve, hvor både eftermiddagskaffen og sprøde snacks bliver nydt under trækronerne i skæret fra kunstens og skovens naturskønne lys.

Er du i bil? God på gåbenene? Eller elsker du bare at starte dagen ud på sadlen af jernhesten? Uanset hvilken transportform, du foretrækker, så kan du komme til Skulpturparken Skovsnogen. Med både bil, ben og cykel kan du nemt bevæge dig fra Skarrildhus til Deep Forest Art Land ad den rolige Sdr. Ommevej. Det er en lige strækning på godt fire kilometer, der leder dig til parkeringspladsen, P2, hvor du har direkte adgang til skovens stisystem og de mange værker. 

Nemmere bliver det ikke at begynde dagen med kunst, kultur og kulminerende natur.

Bliv inspireret af kunst i naturen

Tid: 1-2 timer
Periode: Hele året
Antal deltagere: Min. 10
Pris: Kr. 100,- inkl. moms pr. gæst med guide

 

Book guidet tur til Skovsnogen - Deep Forest Artland på:
+45 9719 6233 eller skarrildhus@sinatur.dk