Dansk
Oplev historiens vingesus og den fantastiske fortælling om, hvordan spinderifabrikken Clasonsborg blev forvandlet til hotel Skarrildhus, når vi inviterer på en guidet historisk kulturvandring. De store Louis Poulsen ambassadelamper i dagligstuen er det naturlige startpunkt for vandringen, der tager jer med på et eventyr om kongelige bevillinger, 142.000 par strømper, klæder til hæren, voldsomme brande og hvordan Danmarks Lærerforening i sidste øjeblik reddede Skarrildhus fra at blive revet ned i 1960’erne.
Den historiske kulturvandring fortæller jer også historien om nedskydningen af engelske bombefly i Anden Verdenskrig, Danmarks bedste laksevand, ligesom I oplever Jørn Rønnaus kunstværk Laksen, der er en gigantisk 45 meter lang stenskulptur af den berømte Skjern Å laks.
Tid: ½ - 1 time
Periode: Hele året
Antal deltagere: Min. 6
Pris: Kr. 75,- pr. gæst
Er I færre end 6 personer? Spørg for alternativ løsning.
Book Historisk kulturvandring på:
+45 9719 6233 eller skarrildhus@sinatur.dk
Book selv dit møde eller konferenceophold
Få hjælp til booking af møder og konferencer
Booking af værelser eller ophold