Graeskar Sixtus Sinatur Min
  1. Møde & konference
  2. Sixtus /
  3. Møde & konference /
  4. Forplejning

Vi er fanatiske, når det gælder din forplejning


Du har lagt din komfort i vores hænder, når du er hos os, og det ansvar tager vi meget alvorligt. Frokost og forplejning betyder nemlig noget, når du er til konference ude af huset, og maden er en vigtig del af helhedsindtrykket, når dagen skal evalueres.

Den del af opgaven vil vi med glæde løfte, og vores køkken tilbyder det bedste, Lillebælt, Fyn og Trekantsområdet kan levere. Vi arbejder nemlig med lokale – og primært økologiske – råvarer, og det betyder, at vi altid har smagen af Midtdanmark på menuen. Vi bruger de råvarer, der er i sæson, og vi er aktive i kampen mod madspild. Det kan ikke være anderledes.

Sølvmærket i økologi

Sølvmærket i økologi

Det giver kun god mening, at vi har Det Økologiske Spisemærke i sølv, når vi efterstræber at drive hoteller på naturens præmisser. Økologi er med til at sikre en god og ren natur, men ifølge Økologisk Landsforening, er det også med til at sikre økologiske dyr har god plads og kan bevæge sig frit omkring, og så skal de have masser af grovfoder, der er godt for deres maver og trivsel.

Det er forplejning med holdning.

Skarpt fokus på kvalitet

Skarpt fokus på kvalitet

Heldigvis er Middelfart slet ikke noget dårligt udgangspunkt, hvis man vil handle lokale råvarer, for vi har nogle af landets bedste leverandører, der alle har et skarpt fokus på kvalitet og dyrevelfærd, på vores dørtrin. Vi får vores kyllinger fra Hopballe ved Vejle, vores oste er fra Elmegården i Sommersted, og vores gourmetgrise kommer fra Svendborg. Sådan kunne vi heldigvis blive ved.

Vi tilbyder konferencer, dagsmøder, heldagsmøder og døgnmøder – og alt derimellem. Giv os et kald, send os en mail, eller kig forbi til en kop kaffe og en uforpligtende snak, hvis du vil høre mere om, hvordan vi kan gøre din konference uforglemmelig.

Book selv dit møde eller konferenceophold

Få hjælp til booking af møder og konferencer

Booking af værelser eller ophold