Dansk
Mangler du de perfekte rammer til din næste fest eller arrangement på Sjælland? Så slå et smut forbi festlokalerne på Sinaturs hotel i Kgs. Lyngby, der indbyder til mindeværdige oplevelser på helt naturlig vis. Her ligger de gode egenskaber nemlig klar som perler på en snor: Rummene er rummelige, maden er mesterlig og manererne er i den grad miljøvenlige – på den festlige måde, naturligvis. På Frederiksdal kan venner og familie derfor samles til en festperle i henrivende lokaler midt mellem å, skov og sø.
Uanset om du befinder dig på Lolland Falster, i en central del af København eller ude på den nordvestlige side af Sjælland, så er du og dine gæster velkomne på Hotel Frederiksdal. For her - lige ved kanten af den sjællandske Mølleå - er der masser af plads, når det idylliske Hotel Frederiksdal slår dørene op. I de festlige rammer er der nemlig plads til 150 spisende på den rustikke restaurant og i hotellets største fest- og selskabslokale. Og fik vi sagt, at sammenkomsterne her altid sker i første parket til både Mølleåen, Furesøen og Bagsværd Sø?
I restaurantens lyse lokaler går du aldrig forgæves efter en fest i naturlige rammer. Her står personalet – tjenere såvel som kokke – klar til at invitere indenfor til store natur- og smagsoplevelser. Uanset om det er uhøjtidelige fester, fødselsdage, bryllupsfester, konfirmationer, julefrokoster eller en helt sjette anledning, så serverer vi altid smagsfulde retter fra lokalområdet. Det er nemlig altid os selv, der går ud og finder råvarerne til maden. På den måde kan vi sørge for, at både vi og maden er nærværende til jeres fest.
På Frederiksdal kan I også benytte den hyggelige vinkælder som festlokale. Her, mellem dybrøde vine og boblende champagner, er det ingen skam at være nede i kælderen. I kan nemlig fejre livets mange aspekter i de hyggelige selskabslokaler, som er ganske unikke og vil efterlade stort indtryk på gæsterne.
Hvad med at markere kærligheden i vinkælderens hyggelige hjørner? Fejre fødselsdagen blandt franske vine? Eller skåle med kollegerne i en anderledes og hyggelig kulisse? På Frederiksdal kan I nemlig sidde til bords med vinene, hvor gode årgange og årtier kan danne rammen om den perfekte fest. For med den rigtige vin til bords, findes der så en bedre og mere festlig sidemand?
På Frederiksdal behøver I ikke holde igen med hverken festivitas eller føde. Her kan I feste til i segner og gå omkuld på en af vores idylliske hotelværelser. Vi har 60 værelser med 117 sengepladser i alt, som alle er indrettet i skønne, lyse nuancer. Derfor ligger det lige til højrebenet at bestille overnatning til gæsterne fra jeres barnedåb, konfirmation eller anden store dag.
Her - i skæret fra de flotte selskabslokaler og med naturen som nærmeste nabo - vil afslapningen hurtigt og naturligt indfinder sig. Uanset behov. Vi har nemlig både enkeltværelser, twin-værelser, superior dobbeltværelser og luksus dobbeltværelse, og så er morgenmaden altid inkluderet i dit ophold.
Ved at leje lokaler til en god fest på Frederiksdal vil der således også høre en uforglemmelig og naturtro nat til. Dit arrangement - uanset om det er en bryllupsfest eller konference - bør jo afsluttes med overnatning og maner, naturligvis.
Udfyld formularen nedenfor, så vender vi retur snarest muligt.
Book selv dit møde eller konferenceophold
Få hjælp til booking af møder og konferencer
Booking af værelser eller ophold