Dansk
Et bryllup er lig med glade mennesker og uforglemmelige øjeblikke. Et bryllup er særligt. Så hvorfor ikke holde jeres bryllup et helt særligt sted? På et af de tre hoteller på Fyn, der hører under Sinatur Hotel & Konference, kan I og jeres gæster opleve et bryllup i romantiske omgivelser, hvor alt er skræddersyet til jer. Naturligvis.
Du finder nogle af Danmarks smukkeste naturområder på Fyn. Fra smukke strande til grønne bakker og svajende trækroner. Og med Sinatur Hotel & Konference som jeres bryllupsplanlægger, kan den store dag foregå midt i netop denne spektakulære natur.
Hos Sinatur Hotel & Konference kan I blive viet i Sydfyns kærlige omgivelser, holde jeres bryllupsfest i skæret fra Storebælt og sørge for overnatning i den fynske vandkant. Både bogstaveligt og billedligt talt. Vores bryllupslokaler på Fyn ligger nemlig midt i ganske særlige omgivelser, der gør dagen så romantisk som overhovedet muligt.
Læs mere herunder om vores tre grønne og naturskønne venues, der kan gøre jeres bryllup på Fyn til noget ganske særlig.
Når I holder jeres bryllup på et af vores tre fynske hoteller, så holder I bryllup på jeres præmisser. Vi ved nemlig, hvor vigtigt det er, at både vielse, middag, fest og overnatning går op i en højere enhed.
Vil I give hinanden jeres “ja” i parken? Ønsker I at få serveret kagen med udsigt til det idylliske Fænøsund? Eller skal bryllupsvalsen foregå i første parket til havets brusende bølger? Jeres ønsker er vigtige for os, så derfor vil vi gerne drømme med jer og opfylde så mange af jeres forventninger som muligt.
Ikke langt fra Assens ligger Gl. Avernæs Sinatur Hotel & Konference. Her vil jeres bryllup være indrammet af idylliske scener: Fra pudsede tårne og fynske bindingsværker til krystalblåt øhav og græsgrønne bakker. Gl. Avernæs Sinatur Hotel & Konference sætter derfor jeres bryllup i den helt rigtige stemning. Hvor brudesløret kan feje hen over den brolagte gårdsplads, og gæsterne kan ankomme til synet af hyggelige, pudsede tårne. Alt imens park, skov, strand og vand vil være hovedvidner til jeres bryllupsfest.
Et bryllup på sydfynske Gl. Avernæs Sinatur Hotel & Konference kan tilbyde jer mange særlige oplevelser. Fra hyggelige detaljer til praktiske foranstaltninger. Kom forbi den naturskønne halvø mellem Lillebælt og Helnæsbugten, hvor hotellet ligger, og oplev den særlige stemning. Her kan I se, hvor nemt det er at nå hotellet, samt hvor I kan blive viet i parken, og hvordan jeres overnatning i brudesuiten har mageløs udsigt over Helnæsbugten.
Sixtus Sinatur Hotel & Konference er en naturskøn, hvid perle, der kaster pomp og pragt over jeres bryllupsfest. Hotellet ligger nemlig lige mellem det blå sund og de grønne Hindsgavlskove, hvilket vil betyde, at I får bryllupslokaler på Fyn med udsigt af en helt særlig klasse. Her er stedet for smukke bryllupsbilleder med grønne trækroner, der tårner op i baggrunden - samt de helt rette rammer i hotellets restaurant for den festlige store dag, hvor I sidder i første parket til havets dans.
Et bryllup på Sixtus Sinatur Hotel & Konference er således et ganske særligt bryllup. Her vil I blive indrammet af hotellets flotte facade, røde tegl og fortryllende panoramavinduer lige ud til Fænøsund - alt imens hele dagen smukt får bundet sløjfe af hotellets grønne tankegang og gastronomiske retter.
I skæret fra den historiske Storebæltsbro kan jeres egen romantiske historie foregå. Her vil I og jeres gæster få en helt særlig oplevelse og dag blandt nogle af landets mest prægtige omgivelser.
På Storebælt Sinatur Hotel & Konference er der bryllupslokaler, hvor der er god plads til kærligheden - ude såvel som inde. Med det store hav som udsigt, de grønne vidder som legeplads og de milelange vinduespartier som ramme, kan der danses brudevals og holdes taler i nogle af Fyns helt særlige bryllupslokaler. Et bryllup på Storebælt Sinatur Hotel & Konference vil blæse jer, jeres gæster og jeres bryllupsfest bagover.
Book selv dit møde eller konferenceophold
Få hjælp til booking af møder og konferencer
Booking af værelser eller ophold