Earth Hour
Lørdag den 30. marts
På lørdag bliver lysene slukket over det meste af jorden klokken 20.30-21.30, når WWF Verdensnaturfonden igen sætter fokus på planetens udfordringer. Ved at slukke for lyset til Earth Hour deltager du i verdens største klimaopråb. Et opråb på planetens vegne til magthavere, beslutningstagere og industrier, hvor der bliver lagt pres på for at tage hånd om klimaet, beskytte arterne og genskabe en balance i naturen.
På samtlige af vores hoteller bliver lyset slukket til Earth Hour, og hoteller såvel som restauranter vil derfor henligge i stearinlysenes skær.
Affaldssamling 2019
Søndag den 31. marts
Søndagen står i handlingens tegn, når Danmarks Naturfredningsforening holder den årlige affaldsindsamling i naturen. Sidste år deltog 200.000 danskere, og der blev indsamlet 17 tons affald
I Sinatur Hotel & Konference ligger naturen vores hjerter nært. Vi bekymrer os og vil gerne være med til at gøre en positivt forskel, så vi overlader jordkloden til vores børn og børnebørn i bedst mulige tilstand.
Derfor inviterer vi til affaldssamling på vores seks hoteller fra 9-15, hvor vi udleverer plastiksække til alle, der vil hjælpe os med at samle affald i den smukke natur, der omfavner vores 6 hoteller.
Vi kvitterer naturligvis med varm kakao og hjemmebagt kage til alle, der kommer retur med en affaldssæk mellem 12-14.
Hoteloversigt
Alle vores seks hoteller ligger midt i den skønne danske natur og prioriterer de bæredygtige processer. Du kan se meget mere om vores hoteller her.