Tourdefrancenyborg
  1. Presse
  2. Presse /
  3. Sinatur får en central rolle i Tour de France

Sinatur får en central rolle i Tour de France

28. juni 2022



Der er på alle måder dømt gult på Sinatur Hotel Storebælt, når det den 2. juli går løs med Tour de France. Men der er også en rørende hilsen til en af de helt store ryttere

Lørdag den 2. juli suser cykelrytterne forbi Storebælt Sinatur Hotel & Konference og krydser målstregen af 2. etape af Tour de France i Nyborg. For Sinatur Hotel og Konference kommer Tour-starten ikke til at gå stille for sig. For ikke nok med, at rytterne drøner direkte forbi hoveddøren på Sinatur Storebælt, så skal hotellet også huse flere af Tour-holdene samt flere end 100 medarbejdere fra den franske Tour-organisation A.S.O., der sørger for alt det praktiske omkring Touren.
“Vi er stolte over at spille en så central rolle i Touren og glæder os over, at vi får mulighed for at vise vores smukke hotel og egn frem for så mange mennesker,” siger Louise Hauge Gliese, direktør Sinatur Hotel Storebælt og fortsætter:
“Som hotel er det også spændende for os at skulle huse tre cykelhold, der er topprofessionelle og forventer en høj standard.”

Men der er også plads til gæster, der bare vil have en del af oplevelsen, når Sinatur Storebælt serverer en særlig Tour-menu. Du kan læse mere om menuen og booke bord her til den 1. og 2. juli.


Til ære for Chris Anker Sørensen
Og de gæster, der kommer forbi hotellet, vil opleve, at personalet på Sinatur Storebælt bærer en helt speciel uniform denne dag. På Sinatur har vi fokus på bæredygtighed og ansvarlighed. Vi driver hotel på naturens præmisser. Men vi mener også, at vi som velfungerende virksomhed har et ansvar for at hjælpe andre, hvor vi kan. Vi støtter løbende op omkring gode formål, der ligger vores hjerte nært, og hvor vi kan være med til at gøre en forskel.
Derfor støtter Sinatur også indsamlingen ‘For Chris’, som ikke bare hylder en af Danmarks store cykelryttere, Chris Anker Sørensen, men også rejser penge til hans efterladte kone og to døtre samt til børn og unge i sorg.

“Chris Anker Sørensen var ambassadør for børn og unge i sorg. Derfor er det jo paradoksalt, at hans egne børn får brug for den organisation. Jeg har hverken kendt eller mødt Chris - men er aktiv cykelentusiast og familiefar og kender ængsteligheden ved at blive ramt af en bil under træningen på landevejene. Det kunne have været mig og min familie, der blev ramt,” fortæller Kasper Birkholm Munk, der sammen med partneren Kim Sivert Jensen og cykelkommentator Dennis Ritter har oprettet indsamlingen.


De har allerede indsamlet 1,3 millioner kroner og indsamlingen løber indtil den 5. september, som også er Chris’ 38-års fødselsdag. Når du donerer, kan du også få en af de særlige Chris Anker Sørens sweatshirts. Læs mere og støt her.


For mere information om Sinatur og Tour de France kontakt:
Louise Hauge
Direktør Sinatur Hotel Storebælt
T:42403961
M: lhgl@sinatur.dk

For mere information om indsamlingen For Chris kontakt:
Kasper Birkholm Munk
T: 29737666
M: kasper@birkeholm-munk.dk


Læs mere om Sinatur og vores samfundsambition om at drive hotel på naturens præmisser her

Book selv dit møde eller konferenceophold

Få hjælp til booking af møder og konferencer

Booking af værelser eller ophold

Vælg et af vores seks hoteller