Louise Hauge Gliese er tiltrådt som direktør for Storebælt Sinatur Hotel & Konference i Nyborg. Hotellets nye leder er en kvinde med bred erfaring fra branchen, som også tænker bæredygtigt i forhold til mennesker.
For Louise Hauge Gliese er stillingen som direktør for Sinatur-hotellet ved Storebælt et drømmejob, blandt andet fordi hotelkæden har den rigtige holdning til den verden, vi lever i:
"Når Sinatur tager bæredygtige initiativer, så er det ikke for at positionere sig, men fordi både ledelse og medarbejdere reelt tager ansvar for naturen og klimaet. Det glæder jeg mig til at bidrage til. Jeg får et alsidigt job, hvor jeg skal arbejde med mennesker – udvikle, engagere og motivere, skabe fællesskab og arbejdsglæde," fortæller Louise Hauge Gliese.
Menneskelig bæredygtighed
Louise Hauge Gliese er oprindelig uddannet tjener, og siden har hun bl.a. suppleret med en bachelor i virksomhedskommunikation og strategisk ledelse, undervist på Hansenberg i Kolding og været chef i Comwell Hotels. Og så har hun arbejdet ti år som servicechef og Key Account Manager hos en af Sinatur-kædens vigtige samarbejdspartnere: Berendsen Textil Service, nu Elis Danmark.
"Sinatur har fokus på at skabe sunde arbejdsliv i en hård branche, og jeg tænker også menneskelig bæredygtighed ind i mit arbejde: Vi skal have ligestilling mellem
kønnene, og der skal være plads til dem, der er lidt skæve. Vi byder jo alle sammen ind med noget forskelligt."
En rolle i lokalsamfundet
For Louise Hauge Gliese er det vigtigt at bidrage til udviklingen i lokalområdet, og hun har blandt andet siddet i bestyrelsen for Destination Sjælland og Korsør
Erhvervsforening. Derfor er hun glad for at arbejde et sted, hvor hun kan kigge den lokale avler i øjnene og sige nej til pesticider.
"Sinaturs kerneværdier, gastronomi, natur og nærvær, er en god base for at skabe en arbejdsplads, hvor medarbejderne kan trives. Jeg kan motivere dem, så vi
sammen går ad den rette sti. Og det er min erfaring, at medarbejderne tager værdierne med sig hjem, så de også bliver mere klimabevidste i privatlivet."
Yderligere information, kontakt venligst:
Claus Nielsen, direktør for Frederiksdal Sinatur Hotel & Konference
Tlf. 4595 4465
clni@sinatur.dk