Stb6
  1. Presse
  2. Presse /
  3. 10-års jubilæum for udvidelse og renovering på Storebælt Sinatur

10-års jubilæum for udvidelse og renovering på Storebælt Sinatur

4. maj 2023



En renovering, der ikke kun har betydet en ændring i bygninger og kapacitet. Siden genåbningen har Storebælt Sinatur sammen med de resterende fem hoteller i Sinatur Hotel & Konference igangsat et målrettet arbejde med en ambitiøs strategi om at drive hotel på naturens præmisser. 

I 2013 genåbnede Storebælt efter en større ombygning og med en tilbygning, der gav plads til endnu flere gæster på Sinatur Storebælt. Det blev til 40 ekstra værelser og konferencekapaciteten blev udvidet med 400 pladser. Derfor blev de seneste 10 fantastiske år fejret med en stor fest på Sinatur Storebælt torsdag den 4. maj 2023. Gæster, medarbejdere, sparringspartnere, leverandører og andre venner af huset var med og blev forkælet med gastronomiske lækkerier og jazz i fantastiske naturomgivelser

Mange glade gæster kiggede forbi og var med til fejringen. Og der var masser at fejre. Storebælt Sinatur ligger smukt placeret ganske få meter fra strandkanten. Den særlige nærhed til Storebælt kaster et fantastisk lys af sig inden døre, mens stranden og haven giver masser af muligheder omkring hotellet. Og det stemmer godt overens med den strategiske tankegang og ønske om at være noget for verden og ikke mindst den natur, der omkranser hotellet. 

“Det er fantastisk, at vi står her nu i en endnu stærkere position end nogensinde før. Pandemien lærte os at holde online-møder, men den lærte os også, at online-møder ikke er nok. Vi har brug for at være sammen. Vi er blevet blæst bagover af et stort ønske om at mødes fysisk i vores naturskønne omgivelser,” siger direktør på Storebælt Louise Hauge Gliese. 

Siden Sinatur blev etableret som hotelkæde i 2007, har udgangspunktet været arbejdet med kerneværdierne nærvær, gastronomi og natur. De er sidenhen blevet udgangspunktet for en ambitiøs strategi om at drive hoteller på naturens præmisser. 

“Engang var vi en hotelvirksomhed, der arbejdede med ansvarlig drift. I dag er vi en ansvarlig virksomhed, der arbejder med hoteldrift. Vi driver hoteller på naturens præmisser med udgangspunkt i vores tre værdier: Nærvær, gastronomi og natur. Og det arbejde fortsætter de næste ti år. Særligt nærværet overfor vores gæster og medarbejdere,” siger Louise Hauge Gliese. 

For mere information om Sinatur Storebælt kontakt: 

Louise Hauge Gliese
Direktør Sinatur Hotel Storebælt 
 
T:42403961
M: lhgl@sinatur.dk 

Læs mere om Sinatur Storebælt her

Book selv dit møde eller konferenceophold

Få hjælp til booking af møder og konferencer

Booking af værelser eller ophold

Vælg et af vores seks hoteller