Makrel
  1. Fisk
  2. Opskrifter /
  3. Fisk /
  4. Makrel med stegt hjertesalat

Makrel med stegt hjertesalat


Makrel med stegt hjertesalat


Det skal du bruge til 2 personer:

160-200 g makrelfilet - eller anden fisk
(Hvis du kender en venlig fiskemand, vil han/hun uden tvivl skære dem ud for dig, hvis du gerne vil slippe for selv at skulle filetere fisken.)
1 hjertesalat
1 løg hakket i små tern
20-30 stk. ramsløgscapers (du kan også sagtens bruge alm. capers)
Lidt frisk persille
Smør til stegning
Olie til hjertesalaten
Salt og peber

Sådan gør du:

Makrelfileterne rids filetterne på skindsiden, så de ikke vrider sig for meget under stegningen.
Fileterne steges på skindsiden i nogle minutter, indtil de får farve og næsten er færdige.
Mens du venter, kan du gå igang med hjertesalaten, se nedenfor.

Herefter vendes de på panden og de små løgtern, ramsløgscapers og det hakkede, friske persille tilsættes. Træk panden væk fra varmen og tilsæt en god klat smør.
Når smøret er smeltet, er makrelfileterne og saucen klar. 

Hjertesalaten skæres midt over på den lange side og de to stykker pensles med olie på skæresiden. Herefter lægges de op en grill eller pande med skæresiden nedad og steges, indtil den får en god farve.

Anret sammen med makrellen. 

Book selv dit møde eller konferenceophold

Få hjælp til booking af møder og konferencer

Booking af værelser eller ophold

Vælg et af vores seks hoteller