Dansk
Lækkert hjemmebagt rugbrød, hvor du kan bruge dit overskudskaffe til at give brødet ekstra smag.
Sættes i blød dagen før:
242 gr. Rugkerner
91 gr. Hørfrø
16,5 gr. Solsikkekerner
36 gr. Surdejspulver
15 gr. Salt
364 ml. Vand (kan skiftes ud med overskudskaffe)
Dag 2.
242 gr. Rugsigtet mel
9 gr. Gær
9 gr. Maltpulver
200 ml. Vand
Rør rugkerner, hørfrø, solsikkekerner, surdejspulver, vand og salt sammen og lad det hæve i en overdækket skål ved stuetemperatur i 24 timer.
Tilsæt dagen efter de øvrige ingredienser og rør det godt sammen i min. 12 minutter. Hæld dejen i en rugbrødsform. Sæt ovnen på 290 grader og skru ned på 180 når brødet sættes ind. Rugbrødet skal bages i cirka 25 min.
Brødet vendes ud af formen med det samme.
Når brødet er kølet af, kan du pakke det ind i en pose eller brødboks. Det bør opbevares ved stuetemperatur.
Har du et par rugbrødsrester i overskud, så smid dem endelig ikke ud. De udgør den perfekte base for vores lækre morgengrød, som du også nemt kan give dig i kast med.
Book selv dit møde eller konferenceophold
Få hjælp til booking af møder og konferencer
Booking af værelser eller ophold