Calvin Mano Cxs27rrjobq Unsplash
  1. Nyt fra Sinatur
  2. Nyheder /
  3. Nyt fra Sinatur /
  4. Samarbejde vil sætte turbo på den grønne omstilling

Samarbejde vil sætte turbo på den grønne omstilling



I en tid, hvor bæredygtighed og ansvarlighed står højt på dagsordenen, har Sinatur taget initiativ til at aflyse det traditionelle konkurrence-kapløb og i stedet gøre det til et fælles arbejde, hvor vi deler vores erfaringer åbent og ærligt. I stedet for at se bæredygtighed som et konkurrenceparameter, opfordrer Sinatur til at arbejde sammen om en fælles grøn omstilling - i og uden for branchen.

Claus Nielsen, administrerende direktør for Sinatur Hotel & Konference, forklarer: "Vi ønsker ikke et kapløb om at blive mest grøn, men i stedet fokusere på at være bedst for verden. Vores erfaringer viser, at bæredygtighed er fyldt med dilemmaer, og det kræver ærlighed og ansvarlighed at navigere i dem. Når vi træffer et valg, træffer vi også mange fravalg, og det skal vi være åbne omkring, hvis vi alle skal lære af hinanden."

Med denne erkendelse i bagagen har Sinatur åbnet op for samarbejder på tværs af branchen. Vi er stolte over branche-fællesskabet ”Moving Hospitality”, som Sinatur har taget initiativ til, og hvor en række hoteller samarbejder om den bæredygtige dagsorden. Det er både vores håb og tro, at flere hoteller vil komme til, og at dette kan speede processen op for alle. Vi kan flytte meget sammen og behøver ikke at konkurrere, når det handler om den grønne dagsorden. Her skal vi spille hinanden gode, hvis vi skal sætte turbo på den grønne omstilling – og det skal vi. Vi har behov for handling og fællesskab. Vores branche er et af de største erhverv i Danmark og med det følger et ansvar om at skabe impact i fællesskab. "Hvis vi kan undgå at alle skulle håndtere de samme udfordringer og i stedet tilbyde hinanden hjælp, er jeg sikker på, at vi ville kunne fremskynde den grønne omstilling betydeligt," siger Claus Nielsen.

I alt hvad vi gør, har Sinatur-hotellerne et ønske om at give mere tilbage, end vi tager. Det betyder blandt andet, at vi hele tiden er i en forandringsproces, og at vi i de kommende år ønsker at blive klogere på en mere regenerativ ledelsesform og tilgang til at drive forretning. Med nogle af branchens dygtigste og mest dedikerede medarbejdere er vi i det hele taget klar til at indfri nye målsætninger i 2024 og sætte nye standarder for ansvarlig virksomhedsdrift. ”På klimaets vegne er der ikke mange skud tilbage i bøssen, så vi skal tage vare på dem, der er, men fortsat også have modet til at turde. Og her er fællesskaber med grønne dagsordner vigtige,” fortæller Claus Nielsen.

Book selv dit møde eller konferenceophold

Få hjælp til booking af møder og konferencer

Booking af værelser eller ophold

Vælg et af vores seks hoteller