Få smag for pausen
Efter en lang dag med oplæg, teammøder og diskussioner kan det være tiltrængt at få sanserne opkvikket. Og findes der en bedre måde at kickstarte kroppen på end at pirre smagsløgene?
Hos Sinatur kan du og dine kollegaer nyde snobrød, lune popcorn, cremede supper, sprøde pandebrød og varm kakao med skumfiduser udenfor mødelokalerne i de naturlige omgivelser. Vil I selv have en finger med i spillet, kan I også tilberede smagfulde retter sammen med hotellets kokke, hvor I leger med forskellige egnes ingredienser.
Få sanserne i spil
Skal I have flere sanser på arbejde, så tilbyder mange af vores hoteller også blindsmagning, ølsmagning, champagnesmagning og vinsmagning. Her kan I dyste om hvilket team, der har den skarpeste madviden eller det bedste vinkendskab. Lad de mange smagninger bidrage til den gode stemning på konferencen og styrke det kreative samarbejde, når I vender tilbage til den vante arbejdsplatform.
Mærk forskellen
Forskellige oplevelser på alle hotellerne
Når din krop bliver aktiveret, så kvikkes hjernen også op. Derfor kan du og dine kollegaer prøve forskellige aktiviteter hos Sinatur, hvor hele kroppen bliver sat i gang.
På vores kokkeskoler vil I finde jer selv i et professionelt køkken, hvor I kan mærke køkkengrejet i hånden og duften fra den gode mad i næsen. I kan også tage pausen væk fra mødelokalet og opleve egnen på hesteryg, segway eller cykel. Her vil I mærke brostenene under hjulene og den friske, danske luft i lungerne.
Trænger I til at føle teamånden, så prøv kræfter med den nervepirrende Escapebox. Her bliver de innovative tankegange og det dristige vovemod sat på prøve, når arbejdspladsen bliver delt op i små hold og dyster mod hinanden i en tidsknap duel.
Se hvad du kan opleve på vores hoteller:
Kom helt ned i gear
Har I bare brug for at koble af – uden stress og jagende opgaver – så kan I samlet nyde en hjemmebrygget toddy over det knitrende bål. Her kokkerer vores personale gerne en lækker kvalitets spiritus, som I kan nyde i første række til det varme bål. Så ryk sammen, og lad hyggesnakken sprede sig ved hotellets herregårsdspark, gårdsplads eller åbred.
Oplev flydende pauser og skarpere resultater
Hos Sinatur er det jer, der bestemmer rammerne for mødet og konferencen. Det betyder blandt andet, at pauserne og aktiviteterne bliver lagt ind efter jeres behov. Så er der tid til alt lige fra en kort gåtur i skoven til en længere paddleboard-session på det rolige hav.
Hos Sinatur tror vi på, at fleksible pauser og afvekslende rammer i første parket til den danske natur giver fornyet energi til arbejdspladsen.