https://www.sinatur.dk/medarbejderkampagne/moed-dorthe-madsen-helaarsbader-og-ansvarlig-for-det-kolde-koekken/
Book nu

Mød Dorthe Madsen - helårsbader og ansvarlig for det kolde køkken


Dorthe Madsen har været i køkkenet på Sinatur Gl. Avernæs i 26 år og kender hver en afkrog af hotellet. Hun står for den kolde del af køkkenet, hvor hun hver dag vrider hjernen for at finde på lækre retter til morgenmad og frokost. Retter der både gør gæsterne glade og minimerer madspildet. 

Hvorfor arbejder du i Sinatur? 
“Det gør jeg, fordi det er en dejlig arbejdsplads, jeg har gode kolleger og en god chef. Og så kan jeg godt lide, at man arbejder under eget ansvar. Man må stå inde for det, man laver.” 


Hvad er det bedste ved at være en del af Sinatur? 
“Det er jo mange ting, men især de gode kolleger, den gode atmosfære og den måde, vi driver virksomhed på. Jeg har tit tænkt på, hvad jeg skulle lave, hvis jeg ikke skulle være her og det kan jeg ikke komme på.” 


Hvad betyder det for dig, at Sinatur arbejder med at blive en mere bæredygtig og ansvarlig hotelkæde?
“Det betyder rigtigt meget og fylder også rigtigt meget i mit arbejde. Men det fylder også, når jeg kommer hjem. Man tager det at være ansvarlig for naturen med sig hjem. Jeg er rigtigt vild med, at vi har en klar strategi for bæredygtighed og ansvarlighed. Det er alt fra, hvordan man sorterer affald til, hvordan vi undgår madspild og bruger resterne kreativt, så gæsten altid får en ny oplevelse. Vi får jo brugt alt. Og så har vi verdens største og lækreste biodiversitetspark fyldt med krydderurter. Vi er så heldige. 


Hvad betyder naturen for dig? 
“Den betyder rigtigt meget. Jeg går mange kilometer i naturen, når jeg har fri. Jeg går ikke med noget i ørerne, jeg går bare derudaf og lytter og kigger. Jeg bor tæt på Sinatur Gl. Avernæs og har både skov og strand lige ved min dør. Jeg er også blevet helårsbader og har endnu ikke fortrudt en badetur, selvom det er til den kolde side:” 


Er du glad når, når du går på arbejde? 
“Det er jeg. Jeg er glad fordi, jeg laver noget, som jeg brænder for og fordi jeg har skønne kolleger.” 


Hvad er du blevet mest overrasket over, mens du har arbejdet hos Sinatur? 
“At vi har sådan et godt samarbejde på tværs af de seks hoteller og at vi hele tiden får mulighed for at udvikle os. Vores ejere giver os mulighed for at gøre en masse ting. Da vi for mange år siden begyndte at arbejde med bæredygtighed blev vi hurtigt sendt på kurser og fik hjælp til at minimere vores madspild. Jeg synes ikke, det er svært. Vi har altid tænkt i bæredygtighed og jeg synes, at alle er gode til at tage ansvar.” 


Hvis du skal anbefale Sinatur til andre, hvad vil du så fremhæve? 
“Vi går ind for nærhed, vi er gode til at samarbejde og har dejligt beliggende hoteller.”