Header Mobil (3)
  1. Sinaturs dilemmaer
  2. Kampagner /
  3. Sinaturs dilemmaer /
  4. Skal vi servere den mad, gæsterne drømmer om?

Skal vi servere den mad gæsterne drømmer om?

Skal vi servere den mad fremtiden kalder på?


Kan god smag i munden gå hånd i hånd med lækre smagsoplevelser? Det, vi spiser, kan blive en af de helt store kamparenaer, når vi taler om, at vi skal transformere vores samfund. Det er her, de store slag om nedbringelsen af CO2 skal kæmpes. Men det er samtidig et af de mest følsomme områder. For vi er, hvad vi spiser – mad er vores luksus og vores sundhed. Og det kan være definerende for et helt ophold på vores hoteller, om gæsterne oplever, at maden har levet op til forventningerne. 

Vi vil gerne servere mad og drikke, der sætter en streg under det gode ophold for vores gæster. Men hvis vi skal tage vores ambition om at drive hotel og konference på naturens præmisser alvorligt, skal vi også servere mad, der passer så godt på naturen som muligt. 

Det betyder, at vi skal træffe nogle vigtige og ofte også modige valg for vores gæster, før de sætter sig til bords. Med fare for fx at fjerne retter på menukortet, som de elsker, og erstatte dem med noget, de endnu ikke ved, at de kommer til at elske. 
Vi arbejder med et ambitiøst gastronomisk kodeks, hvor vi løbende reducerer vores CO2-aftryk, mindsker madspild, serverer mere grønt og mindre kød og samtidig støtter vores lokale leverandører så meget som muligt. Vi gør det, selvom nogle af vores gæster har sagt, at vi laver lidt for moderne mad. Men vi vil hellere kalde det for fremtidens mad. 

Vi har et ønske om at pirre vores gæsters sanser, vække deres nysgerrighed og åbne deres øjne for alternative og mere grønne menuer. Men er det egentlig vores opgave? Er vi ikke i en branche, hvor vi skal levere luksus og lige præcis dét, som kunden drømmer om? 

Svaret er selvfølgelig jo. Men i Sinatur har vi også påtaget os et ansvar for at udfordre vores gæsters holdning til, hvad luksus er. Det er utrolig svært at ændre gamle vaner, men jo flere fristende alternativer, jo nemmere bliver det. Som branche serverer vi tusindvis af måltider om dagen, så vores menukort er et manifest over danskernes madkultur. Hvorfor ikke gå forrest i kampen for at udvikle den?

 

Læs Sinaturs gastronomiske kodeks

Lad dig inspirere her

Læs Sinaturs gastronomiske kodeks

Book selv dit møde eller konferenceophold

Få hjælp til booking af møder og konferencer

Booking af værelser eller ophold

Vælg et af vores seks hoteller