Dansk
Et hotelophold kan både være en velfortjent pause og et nødvendigt onde i en logistisk og hektisk hverdag. For her på Fyn - i en nyligt redt seng, til duften af kompromisløs mad og blandt naturlige rammer - kan du få en mindeværdig oplevelse, der skaber en fornøden ro. Tag derfor et weekendophold på fyn på et af Sinaturs hoteller, der kan lade batterierne op og få skuldrene ned. Både Sixtus, Gl. Avernæs og Storebælt er klar til at slå dørene op til alt fra tilfredsstillende 3-retters menu og romantiske oplevelser til de bedste rammer for overnatning, når du tager på weekendophold på Fyn.
Er Fyn på din rejseplan, har vi tre helt unikke hoteller, du kan lade batterierne op på.
Hotel Sixtus i Middelfart byder på herskabelighed på kanten af Fænøsund og Hindsgavlskovenes ro som nærmeste nabo. Her finder du derfor Middelfarts mest naturlige hotel, der byder indenfor til gastronomiske oplevelser og rammer, der hverken går på kompromis med dig eller naturen.
Hotel Sixtus ligger samtidig kun 1,5 kilometer fra den hyggelige havneby, Middelfart, hvor du vil kunne nyde brugskunst, økologiske råvarer og spadseretur med masser af historie, når dit ophold tager dig til Fyn. Og skal turen gå til mere rolige bredder, så kan I nemt besøge Hindsgavl Slot, der ligger som en historisk perle midt i den fynske natur.
Hotel Gl. Avernæs ligger ved porten til Det Sydfynske Øhav, og her byder vi på slotsagtig storhed og intime rammer med hotellets sammenblanding af tårne og bindingsværk. Her finder du et af de mest charmerende hoteller på Fyn, der bliver drevet ud fra den omgivende naturs præmisser, både når det angår dit ophold, din middag og hotellets enestående beliggenhed.
Med en køretur på kun ti minutter og en cykeltur på godt en halv time kan du besøge halvøen Helnæs, der med sine dejlige naturlige strækninger kan bringe en helt særlig ro over det familiære samt det romantiske weekendophold. Du kan også nemt tage til det historiske Hvedholm Slot, der smukt tårner op ved vandets bred.
Hotel Storebælt ligger i første parket til både bølger, bro og livet i bæltet. Faktisk ligger Hotel Storebælt lige på stranden, og derfor er det svært ikke at lade sig rive med, når man sidder bag de store panoramaruder. Her kigger du nemlig ud på nogle af Danmarks reneste bølger, mens du befinder dig på områdets mest bærdygtige og naturlige hotel.
Fra Hotel Storebælt er der samtidig kun få kilometer til Nyborgs historiske gader og hyggelige marina, hvor dagen nemt kan gå i butikker, restauranter og blandt smukke, danske bygninger. I bil kan du også at tage til Svendborg, Egeskov Slot eller sågar lave en længere udflugt til det smukke, stendyssede Langeland.
Sinaturs tre forskellige hoteller har vidt forskellige udtryk og beliggenheder, som dog har klare fællestræk: Enestående omgivelser, charmerende bygninger og stærke bånd til egnen. Når du besøger vores hoteller på Fyn, kan du nemlig ikke undgå at komme tæt på vores nærområde, når du nyder omgivelser, oplever vores gæstfrihed og ikke mindst sætter dig til bords ved unikke, lokale menuer på vores restauranter.
Få ladet batterierne op på et af vores tre hoteller på Fyn.
Book selv dit møde eller konferenceophold
Få hjælp til booking af møder og konferencer
Booking af værelser eller ophold