Book nu

Hotel Haraldskær - et unikt hotel i Vejle


I Sydjylland finder du Danmarks smukkeste og mest kontrastfyldte natur. Det bakkede terræn værner blandt andet om vådområder, skove, ådale, klitter, søer og meget mere. Og midt i det hele ligger Sinaturs Hotel Haraldskær: En naturhvid herregård med skinnende røde tegl og grønne tilgange. Hotellet er smukt placeret ved Vejle Fjord, så der både er god mulighed for at koble af fra den fortravlede hverdag og nyde de særprægede omgivelser. 

 

Vejles mest naturlige hotel

Hotel Haraldskær bliver drevet ud fra præmissen om, at gæsterne og naturen skal behandles bedst muligt. Så når du træder ind ad døren kan du se frem til en særpræget oplevelse på naturens præmisser. Det betyder blandt andet, at al den mad, du indtager, stammer fra lokalområdet: Svampe fra Haraldskærskov, ost fra Elmegaarden og kyllinger fra Hopballe Mølle. Efterfølgende bliver de naturlige rester lagt i komposten eller smidt ud til grisene. Sådan får du det bedste fra den omkringliggende natur – og giver det overskydende tilbage. På den måde er der ikke noget, der går til spilde, og alt indgår på ny i naturens givende kredsløb. Samtidig arbejder Hotel Haraldskær også for, at vi kan blive ved med at byde vores gæster velkomne i den friske luft. Vi forsøger hele tiden at reducere vores CO2-aftryk, fx ved at samle alle indkøb og få leveret varer færre gange samt udelukkende anvende grøn strøm. Vores mål er at blive CO2-positive i 2030. Så tag derfor en overnatning med samvittighed i lyset fra Hotel Haraldskærs grønne tilgang. 

Gå til ro med naturen

Høje lyde og forstyrrende lyskilder kan nemt give en urolig nattesøvn. Netop derfor har Hotel Haraldskær holdt alle værelserne i rolige nuancer og med naturen som nærmeste nabo. Her er der ingen trafikstøj eller havari-blink – kun fuglefløjt og lyden fra træernes svajen. Det er nemlig essentielt at kunne trække sig helt tilbage til fredfyldte rammer, så tiden kan stå stille og øjeblikket kan nydes til fulde. Vores værelser er alle udstyret med fortryllende senge, der indbyder til søvnens drømmende net, alt imens Vejle Ådals rislende vand ønsker jer en god nat. 

Historiske rammer

Sinaturs Hotel Haraldskær er ikke bare et hvilket som helst hotel i Vejle – det er et hotel, hvis mure kan vidne om nogle af de største begivenheder i Danmarkshistorien. Den hvide herregård og de hvælvede kældre går helt tilbage til år 1434. Det betyder, at Sinaturs restaurerede herregård op gennem tiden har oplevet den danske udvikling på klos hold: Her har reformationer, renæssancer, landvindinger og verdenskrige raset lig ude foran hoveddøren. Herregården Haraldskær er derfor en del af den danske historie, og du vil kunne se fortiden i mange af hotellets små kroge, hvor mere end 40 forskellige ejere gennem tiden har sat deres præg på den fantastiske bygning. 

Et hotel ved Vejle-området

Hotel Haraldskær ligger lige dér, hvor bøgeskovene maler skråningerne grønne. Her slynger Grejsdalen og Vejle Ådal sig gennem landskabet og tilbyder gode muligheder for skønne spadsereture og historiske cykeleventyrer. Her finder du blandt andet den gamle Ravningbro fra vikingetiden, de smukke Vork Bakker, den historiske Hærvejen, den hyggelige Dyrehave, den kendte Egtvedpige-grav og den farverige Frederikshåb Plantage. Det er derfor ikke noget spøg, at Vejle Ådal som område kaldes for Danmarks naturpark.

Samtidig ligger Hotel Haraldskær blot få kilometer fra Vejle, hvor der er rig mulighed for at gå på opdagelse i den livlige bymidte og de gamle, flotte bygninger. Du kan også nemt udforske de noget mindre byer såsom stationsbyen Børkop, den hyggelige Egtved-by eller Jelling, der først og fremmest berømt for de olddanske Jellingsten.

Beliggenhed på kortet

Haraldskær Sinatur Hotel & Konference ligger få minutters kørsel fra Vejle by og motorvejen E45. På blot 25 minutters kørsel når du Danmarks næststørste lufthavn i Billund.